Om mig
Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i det store gule hus for enden af Risumvej sammen med min mand Søren og vores 3 store børn på 9, 13 og 15 år.
Jeg er et varmt og omsorgsfuldt menneske med hjertet på rette sted og jeg er særligt optaget af at møde det enkelte barn og familien med anerkendelse, nysgerrighed og omsorg.
Hvad gør Favnenfuld unik?
Hos mig vil I opleve at jeg altid arbejder på børnenes præmisser. Min intuition er stærk og jeg justerer mig altid efter deres behov og interesser.
Min evne til at danne en tryg og omsorgsfuld relation til barnet og dets familie, samt mit blik for kerneopgaven med små børns udvikling, er noget af det vigtigste for mig at videreformidle.
I den private pasningsordning vælger vi hinanden til, og det skaber de bedste forudsætninger for et meningsfuldt samarbejde.
Værdier i Favnenfuld
Tryghed, tillid og tilknytning er de vigtigste værdier for mig i Favnenfuld. Jeg arbejder i øjenhøjde.
Jeg er meget optaget af at få skabt en kærlig og meningsfuld relation til Jeres barn og særligt i den første tid går jeg langt for at komme i mål. Tryghed er kernen.
Jeg er særligt optaget af naturen som lege- og læringsrum og så elsker jeg at være med i børnene i kreative udtryksformer.
Min Baggrund
Jeg er uddannet ergoterapeut, mindful dagplejer og børnesundhedsvejleder og har 13 års erfaring som dagplejer, både kommunalt og privat.